109
interessant, ikke alene for de Franske selv, men
og for heke Europa. Den Tydske bliver det først
under de Saxiske Keisere. Den Engelske Hi¬
storie under Edwarderne, og den Danske under
Waldemarerne. Den Portugisiske og Spanske
først under Emannel og Ferdinand, den Sven¬
ske under Gustav Vasa, og den Russiske under
Peder den Store.
Den almindelige Regel for denne Deel af
Historien er, at man i ethvert Rige bør stige saa
vidt op i Tiden, som det er fornødent, for at
finde Oprindelsen til de vigtigste nu værende Jnd¬
retninger. At fortælle alle disse Korstoge, alle
disse Bandsættelser, alle disse romanske Bedrif¬
ter, som opfylde den midlere Historie, skulde op¬
bygge Ungdommen lidt mere, end det, som den
hører i Ammestuerne om Biergmænd, Kiemper
og Hexe. Den Brug, som man endog i en skiøn¬
sommere Alder kan giøre af denne Deel af Histo¬
rien, er uendelig ringere end Nytten af den Græ¬
ske og Romerske; og jeg tør sige, at en Lovgi¬
ver og Statsmand har uendelig mere Nytte af
en grundig Jndsigt i disse gamle, men slebne Na¬
tioners Bedrifter, end af Historien af sit eget Fæ¬
dreneland, for den Tid, da de Europæiske Na¬
tioner lignede dem selv saaledes, som de nu ere,
lige saa lidt, som vi ligne Tartarer eller Eski¬
maux. Jeg nægter derfor ikke, at jo endog denne
