115
jender Manden. - - Jo, svarede han, det¬
e Portrait var kiendeligt nok; men, om nu en
if Jødens Creditorer gik frie, har han jo dog be¬
rraget de andre; thi ellers havde han ikke gjort
Opbud? Ulykkelige Hendelser, sagde jeg, andres
Bedragerie har sat ham i den Tilstand, at han
kke kunde betale, men det er ikke altid at bedra¬
se? Han har aagret med sine Penge, raab¬
te han, og det er nok; hvoraf lever en Jøde uden
if Aager, og er han ikke da en Bedrager? Vi
andre, som tiene Staten, som maae opføre os ef¬
ter vores Stand, vi maae, for ikke at beskiemme
den Carakteer, som vi bære, betale store Pro¬
eento til disse Kieltringer, som sulte selv for at
udsue andre.
Denne Tænkemaade, med hvilken man saa
ofte foruretter et Folk, som er undertrykt nok, for
at fortiene mere vores Medynk end vores Had,
syntes mig at fortiene en nøiere Undersøgning, og
denne bragte mig endelig saa vidt, at jeg faldt
paa den besynderlige Tanke, at ville skrive et For¬
svarsskrift for Jøderne mod de Christne. Ved
Undersøgningen selv fandt jeg, at de Christnes
Had til Jøderne havde tildeels de samme Aarsa¬
ger, som den Haardhed, med hvilken de vegegne
ikke alene Slaverne paa deres Colonier, men og
nogle af deres egne Troes Bekiendere. Jeg be¬
sluttede derfor at giøre dette Forsvarsskrift almin¬
