120
store Byrder, og forjog dem fra et Sted til et
andet; var det da ikke næsten det samme, som
at sige til disse Folk: Sult ihiel eller bedrag os
Og hvad siger vore store Lærere i Naturens Ret,
hvad siger Grotius, Pusfendorf, Wolf om saa¬
danne Tilfælde? Om saadant et Folk begik un¬
dertiden, for at leve, nogle af de Bedragerier,
som de christne Kiøbmænd begaae daglig, for at
leve prægtig; derover vilde jeg ikke undre mig saa
meget, som i Fald jeg merkede, at et Folk, som
troer, at Forsynet har bestemt det til at regiere
over andre, nærede sig i Stilhed, ved deres Nøi¬
somhed og Flid, af de smaa Haandteringer, som
andre Nationer af Stolthed eller Magelighed
forsømme. Dersom vi saae saadant et Folk voxe
midt under en almindelig Forfølgelse, og fandt
deres talrige og vindskibelige Familier flere huus¬
lige og borgerlige Dyder, mere naturlig Kierlig¬
hed, mere Kydskhed, mere Glæde, mere Lyksa¬
lighed end hos de herskende Folk, som Religiø¬
nen, Videnskaberne og Overmagten give saa sto
re Fortrin; dersom dette, siger jeg, var saa, som
det synes virkelig at det er, fortiente da dette Folk
ikke mere vores Høiagtelse end vores Foragt,
Kunde ikke endog vore Statsmænd og Lovkyndi¬
ge lære noget af denne Erfarenhed? Men endnu
mere forunderligt skulde det være, om der iblam
disse Fokk undertiden fandtes en Mand, som tænkte
