124
kan forestille dem, fordi det er ham, som sætter
alle Haandverker i Bevægelse, og fordi ethvert
Haandverk er en Handel, enhver Haandverks¬
mand en Kiøbmand. Men torde min Correspon¬
dent vel og troe dette? Han, som lever i et Land,
hvor Kiøbmænd foragte ikke alene Haandverks¬
standen, men og deres egen; hvor Folk, som ik¬
ke engang fortiene det værdige Navn af Kiøb¬
mænd, hvor Kræmmere, Høkere, Aagrere løbe
efter fremmede Titler, fordi de skamme sig ved
det Navn, som en Kiøbmand i London eller Am¬
sterdam holdt sig uværdig til at bære? Nei, blant
disse adelige Borgere torde min Haandverkmand
ikke regne sig. Saaledes dømte Selskabet, da
jeg oplæste hans Brev, og jeg kan paa ingen be¬
dre Maade oprette hans nedslagne Mod, end ved
at fortælle ham, hvad Kiøbmanden selv sagde.
J det mindste veed jeg ikke selv at sige noget, som
kunde giøre hans Stand, saa megen Ære. En
Haandverkmand, sagde han, tør ikke regne sig
til Handelstanden! Gud give, at mange af vo¬
re Kiøbmænd vare saa værdige Borgere; jeg vil
ikke sige som en Uhrmager i Genf, en Kandestø¬
ber i London, en Silkevæver i Lyon, men som
nogle af dem, som giøre Dukketøi og illuminerede
Landkorter og Kobberstykker i Nyrnberg; ved
disse smaa Arbeider fortiener denne lille Bye lige¬
saa store Summer, som den, hvilke Kiøbmæn¬
