125
dene i mange andre store Stater føre ud. En
Haandverkmand, sagde han videre, som arbei¬
der noget, der kan sælges til Fremmede, eller
hvorved Pengene, som ellers gik ud af Landet,
kunne spares, er ikke alene uendelig vigtigere for
Staten end en Kræmmer, som kuns udsælger ef¬
ter Alen eller Skieppemaal hvad andre indføre el¬
ler forarbeide; men han fortiener endog mere
Agtelse, mere Understøttelse af Selskabet end en
Kiøbmand, som beriger sig alene ved fremmede
Vares Jndførsel. Dersom Eders Correspondent,
lagde han til, var f. Ex. Handskemager i Ran¬
ders, eller Garver i Odense, thi disse gode Folks
Arbeide har i lang Tid været det eneste, hvoraf
Fremmede kunne vide, at der var Vindskibelig¬
hed her i Landet, da vilde jeg agte ham meget
mere end en saa kaldet Galanteriekræmmer i Ho¬
vedstaden, som har sin Boed opfyldt med kostba¬
re, men tillige fremmede og meest ufornødne Va¬
re.
Naar Haandverkmanden har læst dette,
haaber jeg, at han ikke meere klager, at han er
udelukt af Selskabet; thi ingen kan besørge hans
Stands sande Interesse bedre end vores Kiøb¬
mand, som uden al Partiskhed betragter alle
Haandverker alene efter deres Jndflydelse i den
Handel, som giør et Folk mægtigt og lykkeligt.
Alle de smaa Forskieller, som Folk af adskillige
