131
"stor Forundring betragtede den Pragt, der lod,
"sig see paa dem, og hvorledes Hovmod og Stolt¬
hed beherskede de fleste saaledes, at de skulde
"krepere, dersom nogen af dem syntes bedre end
"de."
Jeg glemmer baade Ortographien, Syn¬
taxis, Smagen, Critiken og alle de skiønne Vi¬
denskaber over dette Brev; saa meget har Tæn¬
kemaaden alene rørt mig. Og i Sandhed, er
det ikke dog ret noget besynderligt, at en Haand¬
verkmand giør sig den Umage, at skrive mig et
Brev til paa et heelt Ark, som handler alene om
den sande Ære, og om de borgerlige Pligter, at
han, uden med et eneste Ord at besvære sig over
Skatter, Jndqvartering, Mangel af Næring,
beklager kuns:
At Religionen og Sædelæren,
"disse ere og hans egne Ord, ere saa ruinerede
iblant os, at man deels holder dem umuelige,
"deels unyttige, at der lades et Stykke efter det
"andet ude, indtil der bliver intet tilbage uden
Hyklerie." Kunde jeg vel ganske fortie saa
besynderligt et Brev, som for dets Rarheds Skyld
alene fortiente at bevares, fremfor mange af de
Brevskaber, som vore Lærde med stor Flid have
samlet, endskiønt de baade i Henseende til Tan¬
kerne og Smagen ere endnu langt slettere end det¬
te? Burde jeg ikke i det mindste giøre noget der¬
af bekiendt, om jeg og ved dette Blad skulle for¬
