132
tørne vore skiønne Aander lige saa meget, som
jeg ved andre har forbittret vore grundige Lærde?
Min Correspondent kan deraf slutte, hvor høi
jeg agter en ærlig Haandverkmand, siden jeg for
hans Skyld ikke frygter for at fortørne den Orden
af Lærde, som er den eneste, hvori jeg maaske
endnu har nogle gode Venner. J det mindste
skulde Folk af hans Stand ikke troe mere om
mig, at jeg agter det Skiønne meere end det Nyt¬
tige.
No. 164.
Fredagen, den 13 August. 1762.
S¬
kulde det og være nyttigt, skulde det være
mueligt, at den gemene Mand af Fornuf¬
tens Lys og Sædelæren blev nøiere oplyst om Men¬
neskets og Borgerens Pligter? Dette Spørgs¬
maal gjorde jeg mig selv, da jeg havde læst Haand¬
verkmandens Brev. Om Nytten og Fornøden
heden af saadan en Oplysning kunde jeg ikke læn¬
ge tvivle; men Mueligheden syntes mig i Be¬
gyndelsen vanskeligere at bevise. Folk, som fra
Ungdommen af opdrages til at arbeide alene med
