133
Hænderne, som med al deres Møie neppe kunne
fortiene det daglige Brød, hvorledes skulde de
kunne have Lyst og Tid til at tænke og læse? De,
hvis hele Maal er Gevinst, og som ere vante til
at beregne al deres Lyksalighed i Penge, hvorle¬
des skulde Æren, Nysgierrighed eller nogen an¬
den saadan finere Tilbøielighed kunne have Magt
nok over dem, for at bevæge dem til at dyrke dis¬
se brødløse Videnskaber, ved hvilke de Lærde bli¬
ve saa blege, magre, fattige, syge og hypochon¬
driske, og, om der end var een iblant dem, der,
som min Haandverkmand, havde Lyst til at vi¬
de noget af Sædelæren, maatte han da ikke først
lære Latin, Logik og Metaphysik, førend han kun¬
de forstaae noget af denne Videnskab? Kundskab
om Menneskets og Borgerens Pligter er jo det
samme, som man ellers kalder Natur= og Folke¬
Retten, Statsretten og den borgerlige Ret; og
da disse Videnskaber alene ere nok til at beskæfti¬
ge et af de høiere Faculteter, hvorledes skulde
da Grundene dertil blive fattelige for en Haand¬
verksmand? Jeg vidste vel, at de gamle Vise,
at Socrates og Plato havde underviist Borgerne
i Athenen i deres Modersmaal; men Lovkyndig¬
heden var endnu ikke bragt i Form af en Viden¬
skab; man kiendte endnu ikke disse prægtige Konst¬
Ord, hvori der ligger saa megen Viisdom skiult.
De Gamle havde store Philosopher, Statskyn¬
