134
dige og Talere, men ikke dem, som man egent¬
lig kalder Jurister. Denne Videnskab kom ikke
til sin Høide, førend langt sildigere, nemlig paa
den Tid, da alle de andre uddøde.
Jeg begreb snart, at den beste Danske O¬
versættelse enten af Jnstitutionerne, eller af Hr.
Hofraad Dariess almindelige Lovkyndighed, skul¬
de være for høi for en Borger, om man og gav
sig den Umage at undervise ham i den mathema¬
tiske Methode, at lære ham nogle Propositioner,
af Geometrien, og lidt af de Romerske Antiqvi¬
teter. Men Socrates, tænkte jeg, denne een¬
foldige Mand, som selv ikke vidste meget, mon
han ikke i sine Samtaler med de Atheniensiske
Borgere skulde have sagt noget, som kunde væ¬
re vore Borgere i det mindste lige saa nyttigt,
som den Romerske Ret? Jeg erindrede mig i
det samme, hvorledes han i en Samtale med Cri¬
ton forestiller Republiken at tiltale ham selv. Jeg
fandt deri de første Grunde til Borgerens Plig¬
ter saa let og tydelig forestilte, at jeg troede, at
een af vore eenfoldigste Borgere kunde forstaae
hvad han siger, og det, hvorfor jeg især agter
dette Stykke, er, at han lærer tillige ved sit eget
Exempel, at han anfører alle disse Grunde mod
sine egne Venner, som vilde overtale ham til at
flye af sit Fængsel, og for at bevise, at det var
hans Pligt, før at døe, end at giøre noget, hvor¬
