139
ved Lovenes Myndighed kunde svækkes.
a1
dan en Tale, tænkte jeg, saadant et Exempel skal
i det mindste have den Virkning, at vore Borge¬
re skulle kunne giøre, lade og taale noget for at
tiene det Almindelige.
Dersom Lovene og Republiken, siger han,
var en synlig Person, og denne mødte os paa
Veien, naar vi vilde flye; dersom den foreholdt
os, at en Bye ikke kunde bestaae længer, end
Retten blev haandhævet, og Dommene udøvede;
hvad skulde vi da svare, Criton? Skulde vi sva¬
re, at Republiken havde gjort os Uret, at dens
Dom var uretfærdig? Criton. Ja visselig.
Soerates. Men om Republiken da sagde: Er
jeg ikke bleven enig med Eder, at J ville under¬
kaste Eder min Dom, og hvad har jeg gjort E¬
der, min gode Socrates, at J vil arbeide paa
at ødelegge mig? Er det ikke mig, som har ladet
Eder fødes? Er det ikke mig, som stiftede den For¬
bindelse imellem Eders Fader og Moder, ved
hvilken J haver seet Lyset? Hvad haver J at si¬
ge mod de Love, som jeg har givet Eder om Æg¬
teskab? Intet, maatte jeg vel svare. Men an¬
gaaende Opdragelsen, da maaskee var det ikke
ret, at Lovene befalede Eders Fader at føde og
oplære Eder?
-Meget ret, svarede jeg. Tør
J da nægte, at baade J og Eders Fader have
alting af mig? og dersom J tilstaaer dette, skal
