130
J da vel have Ret til at giøre hvad J vil, saa¬
snart J troer, at J er noget fornærmet? Skal
J have den Ret mod mig, som J ikke engang
haver i Henseende til en Fader eller en Herre, af
give Lige for Lige? Veed J ikke, at Fædrene
landet er større, og at det baade for Gud og Men
neskene fortiener mere Høiagtelse og Hengivenhed,
end baade Fader, Moder og alle Slægtninge til
sammen? At man maae ære og agte det, og der
som man ikke kan bevæge det ved gode Lærdom¬
me og Raad, maae man lyde og taale taalmodie
alt hvad det befaler? Dersom Fædrenelandet vil,
at J skal gaae i Krigen, og udgyde indtil den mind
ste Blodsdraabe, bør J jo giøre det uden Betænk,
ning; J maae ikke flye eller forlade Eders Post
Men det er ikke i Krigen alene, det er og i Fæng¬
slerne, det er overalt en Pligt, baade at lyde Fæ¬
drenelandet og at raade det vel. Hvad skulde vi
svare dertil, Criton? Skulle vi tilstaae, at Re¬
publiken har Ret? Criton. Ja, hvem kan næg¬
te det. Socrates. Seer J da, min kiere So¬
crates, skulde Republiken vel sige videre, om jeg
ikke har Aarsag til at sige, at J giør mig Uret
Jeg har ladet Eder fødes, jeg har ladet Eder op¬
drage, jeg har gjort Eder, lige saavel som andre
Borgere, meget Godt, og alt dette uagtet, har
jeg dog tilladt enhver af Eder, som var kommen
til skiels Aar og Alder, at naar han havde un
