137
dersøgt Lovene, og ikke var fornøiet med dem, kun¬
de han gaae hen med sit Gods i Fred, hvor han
vilde. Naar da en Borger, som har havt den¬
ne Friehed, at kunne reise hen, hvor han troede,
at han kunde leve best, dog bliver her i Landet,
har jeg da ikke endnu mere Ret at fordre af ham,
at han skal lyde disse Love, og dersom han ikke
giør det, handler han da ikke uretfærdig, baade
fordi han ei lyder dem, som have ladet ham fødes
og opdrage, og fordi han forlader en Forbindel¬
se, som han selv frievillig og uden nogen Tvang
har indgaaet, uden engang at sige først, hvorfor
han er misfornøiet. Og J, Socrates, dersom
J gjorde dette, var J da ikke endnu mere straf¬
værdig, end mange andre? Spurgte jeg om Aar¬
sagen dertil, skulde Republiken svare, at jeg paa
mange Maader har samtykket i dens Love. Jeg
har mange Beviser, skulde den sige, at mine
Love har behaget Eder; thi J skulde ikke have
opholdt Eder saa længe her i Athenen, dersom
denne Bye ikke havde behaget Eder mere end no¬
gen anden i Grækenland.
Jngen Fornøielser
have kunnet lokke Eder fra Byen; kuns een ene¬
ste Gang er J reist til Corinthen for at see de of¬
fentlige Leege, som holdes der hvert tredie Aar.
For Resten har J ikke været borte uden i Kri¬
gen, og ikke, som andre af Eders Medborgere,
nogen Tid renst udenlands; saa fornøiet haver J
