139
saa sielden komne ud af Athenen, som J; et Be¬
viis, at J haver elsket Byen, og følgelig Love¬
ne; thi hvem kan elske en Bye, dersom man ikke
er fornøiet med Regieringen? Nu først, da det
ikke meere er Eder tilladt, da vil J forlade den?
Men troe mig, Socrates, om J og ikke agter
Eders Pligt, saa giør I Eder selv Skade der¬
med; thi betænk engang, hvad der vil følge af
Eders Flugt for Eder selv, og for Eders Ven¬
ner. Eders Venner, som hielpe Eder paa Flug¬
ten, blive fordrevne, eller miste deres Gods, og
J, dersom J kommer til Theben, Megara
eller en anden Bye, hvor der ere skikkelige Folk,
skulle de ansee Eder for en forløben Misdæder,
for en Mand, som har været skyldig i det, hvor¬
for han er fordømt, for en Ungdommens Forfø¬
rer. Dersom J giør Eder selv mistænkt for at
være saadan en Mand, tør J da vel lade Eder
see i en Bye, hvor der boe ærlige Folk, tør J
prædike det samme for dem, som J haver prædi¬
ket her, at Dyd, Retfærdighed og Lovene bør ag¬
tes af Menneskene? Skulde J ikke strax løbe af
saadan en Bye, for at komme hen paa et andet
Sted, hvor Folk ikke tænkte saa vel, til Thessa¬
lien maaskee, hos Critons Venner, hvor Leve¬
maaden er mere, fræk og ryggesløs? Endog der
skulde man foragte Eder. Alle Folk skulde sige:
See denne gamle Nar, som, endskiønt han ikke
