141
efter Døden skal møde for en høiere Dommer.
Bedrag Eder ikke selv med et falskt Haab. Ved
at overtræde Lovene vinder hverken J eller Eders
Venner noget, Eders Sag bliver ikke bedre og
retfærdigere, hverken her i Livet eller efter Eders
Død; men dersom I døer med Friemodighed,
da er det ikke Lovene selv, men kuns Menneske¬
ne, som fordømme Eder. Vil I derimod paa
en ulovlig Maade modstaae disse uretfærdige Dom¬
mere, og derved bryde Eders Løfte, skader J
mange uskyldige Personer, Eders Venner, Eders
Medborgere; da skal jeg, da skal Republiken,
Lovene og Fædrenelandet være Eders Fiende, saa
længe J lever, og naar J er død, da skulle mi¬
ne Sødskende, de Love, efter hvilke Sielene døm¬
mes, ikke tage vel imod Eder, fordi de vide, at
J haver søgt at skade mig. Agt derfor ikke Cri¬
tons Raad mere end mine.
Naar jeg forestiller mig dette, som jeg har
sagt, kiere Criton, er det ligesom jeg hørte Ly¬
den af Corybanternes Piber, (disse, sagde man,
gjorde Tilhørerne rasende) Fædrenelandets Stem¬
me klinger saa stærkt i mine Ørene, at jeg ikke
kan høre nogen Jndvendinger derimod. - -
Criton. Jeg har ikke heller mere at indvende.
Socrates. Lad os da giøre vor Pligt, lad os
lide taalmodig hvad der paakommer, efterdi det
er Gud, som fører, og som kalder os
