149
har fundet sin Regning ved, at kaste meget bort
af det, som Forfædrene holdt vigtigt i Konstens
Arbeider, hvorfor skulde den da ikke og torde
forsøge engang, om der var noget at forkorte i
vore Systemer, i vor Underviisning, i vore Lo¬
ve, i vor Statshuusholdning? Jeg siger dette
kuns for at vise, at Selskabet kan have havt no¬
gen Grund til at indlade sig i denne Undersøg¬
ning, og at dersom det har feilet i sine Slutnin¬
ger, ere disse dog ikke saa ganske urimelige, at
vore Lærde derfor skulde ansee dem for Folk, der
af Vankundighed vilde indføre Barbariet igien.
Hovederne for de sidste Forandringer i Philoso¬
phien vare endnu langt dristigere. De under¬
stode sig ikke alene at udelukke meget af Aristote¬
lis Logik og den gamle Metaphysik, at sige, at
et var unyttigt, et andet falskt, at det tredie kun¬
de ikke vides; de have endog forkastet hele Vi¬
denskaber, hvori Forfædrene ventede at giøre sto¬
re Opdagelser; og havde de ikke været saa dristi¬
ge, da skulde vi jo nu ved vore Universiteter havt
et heelt Facultæt af Lærere i den naturlige Hexe-
konst, i Astrologien, Chiromantien og Puncteer¬
konsten.
Kiøbmanden bragte Selskabet først paa dis¬
se Tanker. Jeg har tit undret mig derover, at
de fleste Forslag til vigtige og store Forandringer
komme fra denne Mand, som hverken kiender den
