148.
Forbud af Jndførsel betage ham denne Gevinst,
følgelig formindske de Landets Produkter, og
maae tilsidst enten giøre dyr Tid, eller nøde og
til at kiøbe af Fremmede det, som vi kunde frem¬
bringe selv. Jo større Friehed han har til at
sælge sine Vare der, hvor de blive best betalte,
desmere frembringer han, og Mængden af Va¬
rene maae efterhaanden forringe Prisen, med
mindre det skeer tillige, at flere af disse Vare for¬
tæres end tilforn. Er det i Landet selv at der
fortæres mere, da er dette et Tegn til en større
Folkemængde, mere Fortieneste og Gevinst i de
andre Stænder, hvori det er saa meget mere bil¬
ligt, at Bonden bør have sin Deel, som denne
Tilvext ikke let er muelig, uden ved at forøge Lan¬
dets Produkter. Kommer Dyrheden af Udfør¬
seler, da er det en Gevinst for Staten. Der¬
som man fører lidet ud, kan Udførselen ikke heller
have stor Deel i Prisens Forhøielse, og fører
man meget ud, saa maae saadant et Land i nogle
Aar vinde saa meget fra Fremmede, at det ikke
kunde tabe meget, om det og undertiden skulde
betale sine Vare noget dyrere. Men Erfaren¬
heden viser, at saadan en Forandring i Prisen
treffer mere sielden ind i de Lande, hvor Land¬
manden har meest Friehed til at sælge, og i saa¬
danne Lande ere altid store Magaziner, hvis For¬
raad man kunde bemægtige sig i Nød.
