100
dig om alle dine Kreature? Du, som aldrig blev
træt af at skabe, kan du blive kied af at opholde,
at giøre vel mod det, som du har skabt, og som
i sit Intet var mindre ulyksaligt, end om du uden
Bestyrelse overlod dets Skiebne til en blind Hen¬
delse? Saaledes svævede min grublende Siel
længe imellem tvende Yderligheder; den nedbrød
med den ene Haand, hvad den opbyggede med
den anden; den opløste Tvivl med Tvivl, og over¬
vandt en Vanskelighed kuns for at falde i en an¬
den. J de Vises Skole fandt den ingen Trøst.
Der lærte den kuns paa en konstigere Maade at
sige det samme, som den blinde Jndianer tænker,
naar han lærer, at der er en anden Gud end du,
som er Aarsag til det Onde. Denne Aarsag
kaldte nogle Materien, andre Skiebnen, an¬
dre Tingenes Væsen eller Grændser; men dis¬
se Navne trøstede mig, naar jeg leed, lige saa
lidt, som Jndianerens Gud. De giorde mig
kuns i mine glade Dage fræk nok til at troe, at
min indskrænkte Siel kunde uden nogen Vanske¬
lighed fatte det hele uendelige Væsen. Jeg var
blind og stolt nok til at troe dette, endog naar jeg
fulgte et af hine Lærebegreb, som giøre en af di¬
ne store Egenskaber, din Viisdom, Godhed el¬
ler Almagt til intet, naar jeg forringede dig mere
end hiin Jndianer, som troer en ond Gud, ale¬
ne for at forestille sig dig som fuldkommen god,
