105
Ævigheden, og Hensigten til alt hvad du giør?
Og jeg tør forlange det, og jeg vil ikke troe, at
den, som skabte mig, veed bedre, hvad der tie¬
ner mig, end jeg veed det selv? Lær mig, o Gud!
at denne Vantroe er det eneste Onde, den eneste
fordømmende Synd, det eneste, som berøver mig
din Naade og den Salighed, som ingen Skab¬
ning kan nyde uden Hengivenhed i din allerfuld¬
komneste Villie.
Øv mig i denne Hengivenhed her, hvor
min Forstand seer kuns saa lidet af dine store Hen¬
sigter, og hvor mit Hierte hvert Øieblik fristes
til at mistvivle om din Naade! Lad mine Tvivl,
mine Skrøbeligheder, mine Lidelser selv, ved dine
viise Førelser, blive Midler til at skiærpe og styr¬
ke denne Troe, paa hvilken min tilkommende Sa¬
lighed er grundet! Lad mit Liv være en daglig
Taksigelse for alt det, som kommer fra din Haand,
Ondt eller Godt, og lad Døden tilsidst give mig
en salig Erfaring af det, som jeg her har troet,
det, som ingen Engel fuldkommen begriver, og
som du alene seer: at alt, hvad du giør, er
saare godt.
