107
deren bekymrer sig om at tælle eller maale Stre¬
gerne af de indsprængte Blomstre; Det er ham
nok, at de høre alle til een Art, at han finder
ingen vigtig eller væsentlig Forskiel imellem dem,
han haster til at giøre nye Opdagelser, til at finde
flere Arter; og naar han med et flygtigt Øie har
overseet disse konstige Haver, som Hoben beundrer,
søger han smaalig i Græsset efter et nedtraadt
Blomster, efter en Urt, som andre gik forbi uden
at agte den.
Min Lyst er at kiende Mennesket, og en
liden Erfarenhed var nok til at lære mig at søge
denne Kundskab i de Selskaber, som andre skye.
J Samtaler med Døde, med Vilde, med Umyn¬
dige; i Omgang med Halte, Blinde og Krøblin¬
ger, der finder jeg undertiden, hvad jeg forgie¬
ves har søgt i vore smukke Selskaber, og i vore
Lærde Forsamlinger. Men ingen Omgiængelse
har i lang Tid opbygget mig saa meget, som den,
jeg nylig havde med tvende Mænd, hvis blotte
Anseelse var ubehagelig nok for at giøre samme
Virkning i et artigt Selskab, som Knegt Robert
i en Amme Stue. Den ene af disse Mænd var
fød blind, og den anden var døv. I det Sel¬
skab, hvis Glæde disse to Vanskabninger forstyr¬
rede, var man efter en vidtløftig Samtale om
Veiret endelig kommen til Aviserne, og vore
Mandfolk fortalte saa meget om Pest, Krig, Jord¬
