173
de foragte den enkelte Rose, den grønne og een¬
farvede Balsam, da har dette prægtige Blomster
ingen Lugt. Spørger jeg, om man kan spise
den Urt? Jkke heller; saadanne Urter, hedder
det, findes kuns i Kiøkken=Haven, og den er
skiult med stor Flid, fordi Mad= Urter, siger man,
ere ikke Skiønne at see. Hvilken prægtig
Bygning, hvilken Symmetrie, fortreffelige
Zirater, og endnu skiønnere Betræk! det er
Skade, at den arme Mand ikke kan see noget
af alt dette, saaledes taler man ofte, naar
man fører mig ind i vore Palladser; og naar
jeg kommer der, brænder Solen mig om Som¬
meren, og jeg forsmægter af Kulde om Vinte¬
ren: hisset lugter det, her røger det, og overalt
hører jeg, at Folkene beklage, at der mangle i
Huuset nogle af de Beqvemmeligheder, hvorfor
det egentlig er bygt. Spørger jeg, hvorfor saa¬
dant endnu ikke kan sættes til, hedder det, at
Symmetrien tillader det ikke. Er det vist, min
Ven, sagde den Blinde til mig, at Mangel af
denne Symmetrie, af disse Øiets Forlystelser,
er saa smertelig en Følelse for dem, som have
denne Sands, at man heller maae fryse og bræn¬
de, end klæde sig og boe efter Beqvemmelighed
alene, hvor lyksalig er jeg da ikke, at jeg ikke
har den Sands, at jeg kan spise og drikke efter
min Smag, klæde mig efter Forandring af
