ilsk
174
Varme og Kulde, og boe efter min Beqvem¬
melighed!
Men Naturens prægtige Syn, sagde jeg,
denne utallige Mængde af Ting, som vi i et Øie¬
blik kan oversee med Øiet, og hvoraf de andre
Sandser kuns fatte lidet af=Gangen; kunne J
ved Beskrivelse fornemme, hvad det er, at man¬
gle saadan en Følelse? Jeg begriber det nok, sva¬
rede han, at Synet maae kunne fatte mange
Ting af et stort Rum; men efter alle de Beskri¬
velser, som man endnu har gjort mig, trænger
denne Sands sielden saa dybt ind i Tingenes
Væsen som de andre, og hvad kan det hielpe at
vide meget, naar man veed intet til Gavns;
naar denne Adspredelse af Tankerne endog hindre
os i deres nøiere Undersøgning? Ville vi kiende
Egenskaberne af en Urt, eller en anden Ting af
Naturen, da giøre Følelsen, Smagen og Lugten
mere dertil end Synet. Jngen Naturkyndig
har endnu sagt mig, at han kunde see paa en
Tings Farve, hvortil den var nyttig. Jeg føler,
at Solen varmer og vederqvæger mig, og denne
Tanke er nok til at glæde mit Hierte ved dens
Opgang; om jeg kunde see, at den var rund,
og at den havde en Farve som Guldet, den Far¬
ve, som J kalde guul, skulde da det mere kunde
røre mig, end hvad jeg nu føler? Med faa Ord,
jeg fornemmer ingen Mangel i mit Væsen, jeg
