178
Og kaster man det paa Jlden? Ty. Ja. Py
Men afhugger man altid strax saadan et Tra
naar man ikke finder Frugten paa den Tid, d
man burde vente den? Th. Man forsøger førs¬
om det er mueligt at hielpe det. PPy. Ma¬
graver derom, man bedækker det, vander det
men naar man har gjort dette i nogle Aar, o
det endda ingen Frugt bær? Th. Saa hugge
man det af. PPy. Thi det skulde ellers giør
Jorden unyttig. Erindrer De dem ikke, at Chri
stus selv bruger denne Lignelse? Lærer han ikke
at der er noget, hvoraf man kiender den sand
Troe, ligesom man kiender Træet af sin Frugt
Th. Jo, det er at giøre hvad Gud befaler. Py
Men disse befalinger ere vel mange, har Gu
ingensteds givet os en kort Sum deraf? Sige
Christus ikke, at der er et Hoved=Bud, til hvil
ket alle de andre kunne henføres? Th. Jo, de
første er, at elske Gud over alle Ting, og de
andet, at elske sin Næste som sig selv. Py
Men hvem er da vor Næste, er det ikke den
alene, som er os nærmest? Vore Slægtninger
vore gode Venner, Folk af samme Stand, og
det mindste Folk af samme Religion? Th. Nei
det er alle Mennesker. Ph. End og Fremme¬
de og Vantroende? Th. Ja, Christus bevise
det selv ved den Lignelse om et Menneske, son
faldt iblant Røvere. Py. Hvem var da detn
