179
Menneskes Næste? Th. Samaritanen. Ph.
Men Jøden og Leviten vare jo hans Landsmænd
og Rettroende? Ty. De beviste ikke Barmhier¬
tighed; Deres Troe var uden Kierlighed. Men
jeg forstaaer dog ikke, Philemon, hvorledes det
kan siges, at Samaritanen alene var hans Næ¬
ste. Lignelsen selv sigter jo til at bevise, at alle
Mennesker ere vor Næste? Ph. Med Forskiel,
der ere Grader i vore Forbindelser; alle ere vor
Næste, men nogle meer end andre, og aller¬
mindst de, som kuns ere Mennesker af Skabnin¬
gen, Mennesker uden Menneskelighed. End
og naar saadanne Folk ere vore Landsmænd, og
udvortes Troesforvante, have de dog mindre Ret
til vor Kierlighed, end en Fremmed og en Hed¬
ning. Vi ere dem mere forbundne for Guds
skyld end for deres egen. Ty. Men, naar vi
troe Gud, naar vi ære og tilbede ham, skulde
han da straffe saa haardt de Forseelser, som vi
kunde begaae mod andre, mod Menneskene?
Py. Et Menneske, som ikke elsker sine Foræl¬
dre, sine Venner og saadanne Folk, som han
daglig seer for sine Øine, mener De vel, at
han skulde agte en viis, en god og retfærdig
Mand, som han aldrig har seet, om han og
hørte nok saa meget fortælle om ham i Historien?
Ty. Nei. Ph. Dersom vi da ikke elske et Væ¬
sen af samme Natur, vor Næste, vor Broder,
