182
bruge Sindets, Legemets eller Lykkens Gaver
til aabenbare Laster, men og naar de ikke bruge
dem vel, og til at opfylde de Hensigter, hvortil
Gud har givet dem. Naar saadan en Herre be¬
troede lidet Gods til en Tiener, og meget til en
anden, var det da nok, at begge vandt noget
derpaa? Ty. Nei, den, som han betroede me¬
re, fortiente ingen Belønning, dersom han ikke
vandt saa meget mere end den anden, som der
var ham mere beroet. Ph. Og dersom det nu
var tvertimod, at den, som han betroede lidet,
brugte det saa vel, at han vandt meget, og den,
til hvilken han betroede meget, brugte det saa ilde,
at han vandt intet eller lidet derpaa, hvad skul¬
de Herren da giøre? Th. Han skulde tage Al¬
ting bort fra den slette Tiener, til hvilken han
havde betroet meget, og give det til den gode
Tiener, som havde været troe over lidet. Py¬
Saaledes vil og Gud handle med de Gaver, som
han har betroet os; og om han undertiden ladet
Uværdige beholde de udvortes Lykkens Gaver,
saa bliver det dog altid vist i Henseende til de
Jndvortes, at vi tabe dem efterhaanden, derson
vi ikke bruge dem. Folk, som af Ladhed og
Vellyst ikke dyrke deres Forstand, blive tilsidst
langt dummere end andre, som have havt min¬
dre Gaver af Naturen, men bruge dem vel, og
de beste Hierter kunde, dersom de ikke tidlig mod¬
