485
staae de onde Tilbøieligheder, til sidst blive saa
forhærdede at de tabe endog den naturlige Und¬
seelse for at synde. Erfarenhed viser, at vi be¬
høve adskillige Hielpe-Midler for at bruge disse
Gaver vel; vi behøve Hielp af Religionen, Vi¬
denskaberne, Lovene og visse udvortes Beqvem¬
meligheder; men hvor ofte viser ikke Historien
tillige, at Gud har taget disse Gaver fra hele
Nationer, som have misbrugt dem, for at give
dem til Barbarer, til Folk, som vare troe over
lidet, og som uden at kunde rose sig af saa fuld¬
kommen en Religion, saa mange Videnskaber
og Konster, saa stor udvortes Formue, have
mere sund Fornuft og bedre Sæder! Th. Men
de, som have saadanne store Gaver af Forstand,
Magt eller Rigdom, frem for andre, og bruge
dem vel, de blive vel og meget mere belønnede
end andre? Py. Hvorfor mener De det? Ty.
Fordi det var ubilligt, om en Herre ikke belønne¬
de den Tiener meest, som havde meest at forrette,
og som havde forrettet det best. Py. Men om
Herren gav ham alt, hvad han brugte dertil,
Gods, Penge, Folk, saa at Tieneren slet Intet
anvendte derpaa af sit eget? Th. Saa burde han
dog belønnes, fordi han brugte sine Sinds=Kræf¬
ter, sin Forstand saa vel, han burde belønnes
for sin Klogskab, sin Forsigtighed, sin Flid, sin
Revelighed; dette var jo dog i det mindste hans
