184
eget. Ph. De har Ret, naar De tale om men¬
neskelige Herrer; thi disse kunde ikke give deres
Tienere saadant, og af dem kunde vi derfor al¬
tid fortiene noget. J Henseende til dem bør det
altid være tilladt at troe, at det ikke alene er en
Naade, men og en Pligt at belønne. Men
Gud, som giver os alle de Kræfter med hvilke
vi tiene ham, skulde vi kunne fortiene noget af
ham? Th. Brugen deraf, synes mig dog, be¬
roer paa vor frie Villie? Ph. Men have vi ikke
nylig seet, kiere Theages, at endog denne Brug,
beroer paa mange Naade-Midler, paa Lærdom,
Underviisning og andre Omstændigheder, i hvilke
vi sættes af Forsynet? Hvis Virkning er det?
Og endnu er en stor Forskiel tilbage imellem de
Tienester som vi giøre Gud, og dem, som vi
giøre Menneskene. Disse have ofte megen Nyt¬
te af vort Arbeide, vi gavne vore Jordiske Her¬
rer ofte mere dermed end os selv. Men Him¬
melens og Jordens Skaber, hvad Nytte kan
han have af alt det, som vi giøre? Ty. Jngen.
Ph. Det er altsaa vist, at naar vi have gjort
alt hvad vi kunde giøre, naar vi have tient hele
Nationer, og mange Slægter, og fortient den
allerstørste Tak af Menneskene da ere vi i Hen¬
seende til Gud unyttige Tienere. Men hvor¬
for, kiere Theages, giver da Gud os saa man¬
ge Befalinger; Ty, Fordi det er til vor egen
