18,
et andet, at sætte sine egne Fornøielser til Side,
indtil hans Herres Tieneste er forrettet? Kan et
Menneske kiøbe et andet for en ringe Betaling
til at opofre sit Liv, er det da for meget, om
Gud udkræver af sine Tienere, at opofre en for¬
giengelig Lyksalighed for en evig? Ty. Men de
som ikkke have stor Magt i Verden, have jo ik¬
ke den Leilighed til at tiene Gud, som andre,
og kunne derfor ikke heller vente saa stor Beløn¬
ning? Ph. De have ikke heller den Leilighed til
at synde og til at fortiene saa stor en Straf. Og
hvilken Leilighed mener De at Menneskene bruge,
meest, den til at giøre Got, eller den til at giøre
Ont? Th. Den til at giøre Ont. Ph. Gud
forlanger ikke meere af os end vi have Formue til
at giøre, og han dømmer hvert Menneske efter
den Evne, som han har givet. Naar en Fat¬
tig giver lidet af sit Nødtørftige, til at hielpe en
anden, som endnu er mere trængende, er dette
lidet da ikke en større Gave, end om en Riig gav
hundrede Gange saa meget af sin Overflødighed?
Ty. Jo, det er det samme, som Christus lærer
os ved Lignelsen om den fattige Enke, som lag¬
de to Skierv i Templens Kiste. Py. Hvad si¬
ger Christus om hende? Th. At denne fattige
Enke lagde mere end alle de Rige. Ph. Hvor¬
for? Th. Fordi de gave af deres Overflødighed,
men hun af sin Fattigdom alt hvad him eiede.
