189
ikke er overbeviist om, da siig mig det, at jeg
kan opløse deres Tvivl; thi i saa vigtige Ting
maae det ikke være dem nok, at jeg eller noget
Menneske har sagt det. Ty. Hvad skulde jeg
have at indvende derimod? Christus siger det jo
med klare Ord, og han beviser det paa en Maa¬
de, som maae giøre det forstaaeligt for den Al¬
lereenfoldigste. Jntet af alt, hvad jeg har lært,
synes mig at være saa klart som dette; og naar
jeg siger, at der hører meget til at være en Chri¬
sten, mener jeg ikke, at der hører megen Viden¬
skab dertil. PPy. Megen Hukommelse da? Jeg
vil forbinde mig til, at opsætte alt, hvad vi ha¬
ve talt sammen, paa fire Blade. Th. For
min Skyld behøver De ikke at giøre Dem den U¬
mage; thi jeg kan let huske alt, hvad De haver
sagt. Hvad der er saa let at fatte, er og let
at huske, og overalt er det jo ikke meget? Py,
hvorfor sige De da, at der hører saa meget til
at være en Christen? Ty. Jeg veed ikke, om
jeg kan forklare mig saa rigtig. Jeg vilde sige
at der udkræves kuns lidt at vide, men meget at
siøre. Ph. Er dette saa forunderligt, kiere
Lheages? haver De nogen Tid kunnet troe,
at det var en ringe Sag, at være en Chri¬
sten, og dersom det da er meget at være
det, maae det vel og koste noget at blive det.
hvad Godt i Verden vindes uden Umage? Men
