192
partisk, dersom han gav saa meget til nogle faa
Mennesker, alene for at fornøie dem selv med en
sandselig og forgiængelig Glæde, hvilken endog
efter Fornuftens og Erfarenheds Vidnesbyrd ikke
giør dem lyksaligere, ikke engang her i Verden;
Men jeg maae spørge Dem om noget: Disse
Gaver, hvormed der følge saa store Byrder, den¬
ne Rigdom, denne Magt og disse Fortrin for
andre Mennesker, hvormed der følger saa stor
Ansvar, og som giør det saa vanskeligt at være
en Christen, nøder Gud Menneskene disse Ting
paa, eller begierer de dem selv, og det med saa
umættelig en Begierlighed, at hele Jorden un¬
dertiden ikke har syntes stor nok for at mætte ef
eneste Menneskes Begierlighed? Th. Nei, Gud
nøder ingen dem paa. Menneskene begierer
dem selv. PPy. Forlanger Gud mere af os,
end vi have Kræfter til at giøre? Th. Nen
Ph. Vi have da kuns nødig at prøve os selv,
og denne Prøve, maae jo et fornuftigt Menne¬
ske anstille ved et hvert Foretagende, dersom han
ikke vil holdes for en Daare? Naar man vil byg¬
ge et Huus, satter man sig jo først ned, og be¬
regner Bekostningen, for at giøre Overslag, om
man og har Formue til at fuldføre Bygningen?
og dersom et Menneske, uden først at giøre saa¬
dant et Overslag, begynder en Bygning, som
han siden ikke kan udføre, bliver han jo end og
