200- J
den opholder sig ved Midlet, uden at bekymre sig
om Øiemerket, og for dem, som Forsynet giver
nogen Magt i Hænderne, dem, for hvilke De
meente, at Christendommen maatte være saa tung,
for dem er kuns en af disse tre Veie at gaae, en¬
ten ved et mageligt og vellystigt Liv at opofre baa¬
de deres egen Lyksalighed og Ære, eller ved Er¬
obringer og andre Foretagender, som koste den
selv mere Arbeide og Uroelighed, end de fleste af
Christendommens Pligter, at forhverve dem ef
Navn i Verden, som ikke engang forskaffer dem
de Vises Høiagtelse, eller og at gaae den Vei,
som Christendommen viser; men hvor meget God,
mener De, at en Christen kunde giøre, dersom
han, for at forbedre Menneskene, kunde overtale
sig til at giøre og lide en tiende Deel af det, som
Alexander har gjort og lidt for at ødelegge dem.
Naar dette alene var hans Forsæt, skulde Omsorg,
for tusinde Mennesker skaffe ham lige saa meget
at bestille, som Alexander. Æren søger meget
det Rare og Usædvanlige, og hvad var mere rart
og usædvanligt, end saadant et Exempel? En viis
Christen behøver derfor heller ikke stor Magt i
Verden, for at formørke alle vore Erobrere.
