202
Tillid til en vis Methode, og nogle almindelige
Grundsandheder, at man troede, at disse alene
vare nok til at dømme om alting, og derfor for
sømte baade den historiske Kundskab og de særde¬
les Videnskaber, som lære os Brugen og Anven
delsen af de almindelige Grundregler.
Naar der handles om saa vigtig en Sag
som den, at bestemme Videnskabernes Brug og
Misbrug, bør man forsøge alting. Jeg vil de
prøve, om det er mig mueligt at forklare med an
dres Ord, hvad jeg ikke har havt Tydelighed nol
til at sige selv. Og dersom jeg ikke er lige saa
uskikket til at forstaae hvad jeg læser, som til at
udtrykke hvad jeg tænker, skal følgende Samtale
imellem Socrates og nogle Lærde i Athenen giøre
Sagen saa klar, at man i det mindste ikke skal
beskylde mig for nye Meninger. Man skal see,
at jeg intet har sagt, uden efter de gamle Philo¬
sopher, som levede paa den Tid, da alle Lærde
talede Græsk, og at de smaa Erindringer, som
jeg paa nogle Steder kan have gjort i Henseende
til Studeremaaden, ere ikke, som nogle meene,
en bedrøvelig Frugt af de skiønne Videnskaber,
af det, som man kalder den Franske Smag, el¬
ler af Mangel paa Agtølse for det Latinske Sprog,
og de akademiske Øvelser. Socrates har tænkt
det samme; men han havde den Gave, at være
meget mere tydelig.
