205
den af Øvelserne, som giør sund, eller er det, at
man bruger dem med Valg, uden at giøre enten
for meget eller for lidet deraf? Hvad mig angaaer,
sagde han, da er jeg fuldkommen overbeviist der¬
om, at intet er vissere end det gamle Ordsprog, at
maadelig Øvelse alene giver Sundhed. J har
en øiensynlig Prøve deraf, sagde han, i det arme
Menneske, som der sidder, med al hans Lyst til
at vide alting; see kuns, hvordan han seer ud.
Han kan hverken spise, drikke eller sove. Han
er stiv som en Pind, og tør som en Svovelstikke.
Ved disse Ord loe de andre, og Philosophen blev
rød.
Da jeg saae hans Forvirrelse, siger So¬
crates, spurgte jeg ham, om han vilde tilstaae,
at det ikke var Mængden af Øvelserne, men de¬
res rette og maadelige Brug, som giorde sund.
Havde jeg kuns med dette ulærde Menneske at
giøre, svarede han, da skulde jeg vel holde Stand,
og bevise, hvad jeg engang har sagt, om det end
var mindre rimeligt end det er; men mod Eder,
Socrates, vil jeg ikke paastaae noget, som jeg
ikke selv troer. Jeg tilstaaer derfor, at det ikke
er Mængden af Øvelserne, men deres maadelige
Brug, som giør sund. Socrates spurgte, om
det ikke var ligesaa med Spise og Drikke, om Vi¬
denskaberne ikke vare Sielens Føde, og endelig,
om det da ikke og i dem kom mere an paa Brugen,
