201
alt, hvad der forekommer. Betænk Eder vel,
min Ven, sagde Socrates, om J og har forstaaet
mig ret; thi efter det, som J svarer, maae jo
en Philosoph i alle Konster vide mindre end den,
som er Mester i een af dem? Ganske rigtig, sva¬
rede den Lærde. En Philosoph er en Mand, som
veed noget af alting, uden at binde sig saa slavisk
til nogen vis Videnskab, at han skulde søge at
bringe den til den yderste Fuldkommenhed. So¬
crates drog deraf den Slutning, at en Philosoph
efter hans egen Beskrivelse var ubrugelig i alting;
og da den Lærde paastod tvertimod, at en Philo¬
soph var nyttig, ja høist nyttig i dem alle, spurg¬
te Socrates ham videre: Naar J er syg, hvem
kalder J da til Eder, en Læge eller en Philosoph?
En Læge, svarede den Lærde; og naar J er i
Havsnød, hvem betroer J da Skibet til, til en
Styrmand eller til en Philosoph? Til en Styr¬
mand, sagde den anden.
Dersom Philosophien da, sagde Socrates,
er en Videnskab af alle Konster, blive jo Philo¬
sopher unyttige Folk, saa længe man kan have
særdeles Mestere i enhver Konst? Men en Phi¬
losoph er uden Tvivl noget andet, end vi indbilde
os. At philosophere er hverken at blande sig i alle
Konster, ikke heller at lære meget. Det er
noget langt høiere og større. For at undersøge,
om det og virkelig er saa, da hav den Godhed at
