211
Athenienser; thi endskiønt Navnene paa Viden¬
skaberne ere noget forandrede siden Sorratis Tid,
ere Tingene dog de samme. Men for de Lærdes
Skyld, for hvilke det ikke er nok, at være enige
i Sagen, maae jeg endnu sige et Par Ord. Vi
forstaae nu omstunder ved Philosophien ikke meere
end Logik og Metaphysik, tillige med de almindelige
Grunde af Sædelæren. J det mindste er det den¬
ne Deel alene, hvorpaa unge Mennesker anvende
den største Deel af deres akademiske Aar, uden
at gaae meget videre i de Videnskaber, som egent¬
lig giøre dem nyttige og brugelige. De Gamle
toge Philosophien i saa vidtløftig en Meening, at
den ikke alene indbefattede Lovkyndigheden, Stats¬
konsten, Naturlæren, men og Sprog og Talekon¬
sten, tillige med de fornuftige Erfaringer og Hi¬
storiens skiønsomme Brug. Dette have vi siden
adskildt, og ved det, som man nu i Almindelig¬
hed kalder Lærdom, forstaaer man egentlig Sprog¬
konsten og Historien. Philosophien bestaaer, ef¬
ter vores Maade at tænke paa, i de allerførste
Grunde til den menneskelige Kundskab, og Lær¬
dom i lige saa almindelig en historisk Kundskab,
uden at bekymre sig om Menneskene derved blive
beqvemme til nogen vis Forretning i Livet. Naar
jeg undertiden har skiemtet med de Ord: Lærdom
og Philosophie, har jeg meent saadan en almin¬
delig eller vidtløftig og ubestemt Kundskab, ved
