216
System kunde giøre Lykke. Vore Tider ere gun¬
stigere for saadanne Opfindelser.
Min Lærde, eller for at tale rigtigere, den
moralske Naturkyndige har inddeelt alle Menne
skearter efter Classerne af Dyreriget. Menne
sket er det første i den Classe af Dyr, som han
kalder Pria; men dersom vi derved vilde for¬
staae et Dyr, som kiender sig selv, til hvilken
Tanke Linnæus selv giver os Anledning, er det
klart, at denne store Naturkyndige har taget
Mennesket i alt for vidtløftigt et Begreb, naar
han til denne Classe henfører alle de Dyr, som
have fire parallele Fortænder og to Patter paa
Brystet. Vi behøve kuns at eftertænke, hvad
Socrates og alle Viise i Grækenland, indtil
Oraklet i Delph, have sagt, for at overbevises
derom, at den rette Art af Mennesker til alle Ti¬
der har været saa rar, at vi maae ansee det for
et uddødt Slags, der er lige saa selsomt som Tro
glodyterne, som Orang Outang og Kakurlaiko.
Min Lærde, hvis Hensigt er, at undersøge alle
Menneskearterne, maae bestemme sine Begreber
nøiere, og forstaaer derfor ved Mennesket alene
et Kreatur, som kiender sig selv, i den Mee¬
ning, hvori dette blev forklaret af de Gamle. Næst
Mennesket ere Aberne. Dette Dyr ligner Men¬
nesket i adskillige Ting. Det leer, søber, nik¬
ker, ligesom naar man hilser; det gaaer paa to
