217
Been, og nogle af dem elske Fruentimmer; med
saa Ord: det ligner Mennesket i mange Ting,
men har ikke Forstand til at kiende sig selv, og
denne Omstændighed, som nin Naturkyndige hol¬
der vigtigere end Forskiel paa Tænderne, tiener
i hans System til at adskille Aber fra Menne¬
sker; han regner derfor til Aberne de Folk, som
ere artige og selskabelige, men ikke viise. Til
Aftenvakkerne (Vespertiliones) henfører han
dem, som giøre Nat til Dag, og deraf tæller han
tre Slags. Nogle, som søge Mørket, for at
skiule deres Laster, disse ere giftige, som Flag¬
germuus; lærde Folk, som vaage ikke af Kier¬
lighed til nyttige Sandheder, men af Stolthed,
og Nysgierrighed; disse kalder han Aftenbak¬
ker; og endelig de Gierrige, som ikke kunde sove
af Frygt for sine Skatter, og af Lyst til at samle
mere. Disse ere gierne Blodsuere, og han kal¬
der dem derfor Lampyrer.
Elephanterne ere kloge, stærke og ædel¬
modige Dyr; de have en skarp Lugt, og bære he¬
le Armeer paa Ryggen. Til denne Classe hen¬
fører han store Krigsmænd. Hundene ere troe
og stridbare Dyr, som beskytte Mennesket, og
de nyttige, men ubevæbnede Dyr. Den sam¬
me Nytte giøre Soldaterne af Menneskenes Sel¬
skab. Ulve ere haarde og voldsomme Betien¬
te, som misbruge deres Myndighed. Ræve,
