225
vil jeg giøre dem bekiendt med Skriftet selv, hvis
Jndhold er nok til at betage de rette Konstdom¬
mere al Tvivl om dets Rigtighed. Et Skrift,
der er saa rart, som dette, behøvede ikke at væ¬
re tillige nyttigt, for at agtes af Kiendere og be¬
lønne Udgiverens Umage. Jkke desmindre har
dette Vexk dog et virkeligt Fortrin for alle dem,
som ere udgivne under samme Titel. An¬
dre politiste Testamenter ere for høie for de fleste
Læsere, og kunde ikke gavne uden store Stats¬
mænd; de fleste Maximer ere gode Ønsker, som
sielden opfyldes. Dette derimod er baade for¬
staaeligt og let at sætte i Verk. Der er intet af
den nye, dristige og farlige Statskonst, hvorover
man klager i alle Lande, ingen Franske Maximer.
Alle Embedsmænd, indtil de ringeste Betientere
i Smaastederne, skulde i Mester Hermans Stats¬
Konst finde noget, som de kunde bruge, og hvor¬
ved de kunde giøre sig lige saa elskede af deres
Borgerskab, som Richelien og Colbert vare for¬
hadte.
Mange Mennesker, siger Mester Herman
i Begyndelsen af hans Testamente, komme aldrig
til at tiene Verden med det, som de vide, fordi
de enten ikke have Ambition nok til at søge saadan¬
ne Poster, hvori de kunde bruge deres Jndsigter,
eller ikke forstaae den Konst, at hielpe sig selv
først, førend de tænke paa at hielpe andre. Denne
krift. 4.
