227
linger. Lige saa hastig lærte jeg at indsee alle de
Feil, som man paa den Tid begik i Raadstuen,
og saa vidt kom jeg i to Maaneder, efter at jeg i
ti Aar ikke havde lært at støbe en Potte.
Hvorledes jeg kom ind i Raadstuen, siger
han videre, det er bekiendt nok af min Historie.
Jeg talede aldrig vel om noget af det, som
Øvrigheden giorde. Derved blev jeg snart
baade elsket af Borgerskabet og agtet af Magi¬
straten. Man troer vel i Verden, at Raadet
gav mig denne Titel alene for at prøve mig, at
jeg siden selv fandt Borgemesterskabet for tungk
for mine Skuldre; men det er en aabenbare U¬
sandhed. Jeg havde det tilfælles med alle store
Mænd, som hastig ophøies, at blive et Maal for
alle mine Borgeres Misundelse; men jeg haa¬
ber, at fornuftige Folk ikke dømme mig af den
Comoedie, som man har skrevet om mig. Det
var saa langt fra, at jeg holdte det for tungt at
være Borgemester, at jeg endog fandt det langt
lettere, end jeg havde forestilt mig; jeg fandt det
lettere end at være Kandestøber. Læserne vente
uden Tvivl med stor Begierlighed efter at høre
de Konstgreb, hvorved Mester Herman gjorde
sig dette vigtige Embede saa let.
Jeg var aldrig saasnart kommen i Raad¬
stuen, sagde han, førend mit hele Væsen lige¬
som med eet blev forandret. Jeg følte, at jeg
