230
saadant et Folk, og det skulde leve midt iblant os
J den slebne Deel af Verden, hvor Moden ale
ne har saa mange Love, hvor man spiser, drik
ker, gaaer og staaer efter Grundregler? -
Det er umueligt. Grundregler maae de have
dersom de udgiøre et Selskab, og hvem kan tviv
le derom, naar man betænker, hvor enige de er¬
i at agte sig selv og foragte alle andre? Denn
Enighed er saa stor, at hvem, som kiender lid
af Verden, maatte før troe, at der ingen Chri
stelig Meenighed, ingen synlig Kirke mere var
til; thi hvilken Sekt i Christenheden, naar mar
undtager Jesuiterne og Herrenhuterne, arbeide
saa ivrig paa at udbrede sine Meeninger, son
denne Orden? - - Dette er uden Tvivl no¬
til at bevise, at de udgiøre et Selskab, at de ha
ve Grundregler; men hvorledes er nu dette Sel
skab stiftet, og hvilke ere dets Grundlove? De
var vel ikke mindre værd at vide. Jeg har en¬
delig med stor Møie opdaget denne Hemmelig¬
hed, og haaber derfor, at fortælle Læserne i det
Blad noget, som skal fornøie deres Nysgierrig
hed lige saa meget, som Jndholdet af det bekiend¬
te Skrift, kaldet: Den forraadte Friemurer
Den berømte: Orden af Frietænkerne et
stiftet i Holland Aar 1525, af en Fransk Skræ¬
der fra Piccardie, som heed Qvintus. Store
Verker bringes ikke strax til Fuldkommenheden.
