240
En fornuftig Mand nægter ikke strax hvad
han endnu ikke kan begribe; han seer, at dersom
det ofte er vanskeligt at bevise, at en Ting er, et
det endnu vanskeligere at bevise, at den ikke er,
og allervanskeligst at bevise, at den er umuelig¬
Han tvivler undertiden, ikke for at nægte, mege
mindre for at belee andre, som troe, hvad har
selv endnu ikke troer, men for at undersøge. En
eneste fornuftig og ærlig Mands Vidnesbyrd
Stats= eller Naturhistorien gielder i det mindsi
saa meget hos ham, at han maae have stærke Be
viser, førend han holder det for urimeligt. Saa
ledes opfører en fornuftig Frietænker sig, saa læn¬
ge han tvivler, i alle Undersøgninger, undtaget
dem, som angaae Religionen. J alle andre Tul
fælde holder han den for den største Daare, son
er færdig til at nægte eller belee hvad han ikke ha¬
hørt eller erfaret for, og kuns i Religionen alen
kalder han den en Nar, som betænker sig paa a
forkaste hvad han ikke strax kan begribe, og hval
han endnu aldrig alvorlig har undersøgt.
Denne Undersøgning bør et fornuftig
Menneske i alle Ting afmaale efter Tingens Vig¬
tighed. Naar der f. Ex. handles om et Foreta¬
gende, som kan have nogen betydelig Jndflydeiss
paa vores timelige Velfærd, bør en fornuftig
Mand betænke det tidlig, længe, nøie og alvor
lig, eftersom Handlingen er vigtig til. Han oø
