241
ikke lade sig afskrække af de første Vanskeligheder,
især dersom disse komme alene deraf, at de Raad,
som man giver ham, synes at giøre noget Skaar
i hans Lyster, meget mindre bør han skiemte med
saadanne Ting. En Frietænker antager alle disse
Regler, undtagen i Religionen, han betænker sig
vel, førend han udsætter en Capital, han er al¬
vorlig naar han tæller Penge, naar han søger en
Titel; men saasnart tales der ikke om Muelighed
af et tilkommende Liv, om Midlerne til at naae
en anden Lyksalighed end den timelige, førend
han skiemter selv, og beleer alle dem, som troe,
at saadant kunde være mueligt, og at de fortiene
nogen alvorlig Eftertanke.
Nogle Frietænkere ere meget alvorlige og
ærbare Folk; andre ere vellystige. Deres Leve¬
maade er adskillig, men Grundreglerne ere de sam¬
me. De alvorlige troe, at ingen viis Mand kan
agte Vellyst for sut høieste Gode, og at ingen uden
Narre kunde altid være lystige: at man for Plig¬
terne, eller i det mindste for Æren bør opofre no¬
get af sine Fornøielser, og taale Arbeide. Saa¬
ledes tænker den alvorlige Frietænker, naar han
ol æres af andre og holdes for en viis Mand;
hm arbeider, lider, og opofrer ofte meere for en
Titel og for en Roes, som han ikke meere føler,
naar han er død, end mangen Christen for en vir¬
kelig Salighed efter Livet. Men saasnart hører
needorffs Skr
