243
en stor Nar, dersom han ved denne Levemaade
ventede at blive riig. En Syg var lige saa daar¬
lig, dersom han troede, at det var lige meget,
hvad Diet han førte. I disse Begreber er en
Frietænker enig med alle fornuftige Folk, og naar
han er i Stand til at drage en almindelig Slut¬
ning af det, som han erfarer, slutter han deraf,
at det er daarligt, at vilde naae et Øiemerke uden
at bruge Midlerne. Som Frietænker har han
endnu mere Aarsag til at holde det for en Daar¬
lighed, om den Lade vilde vente, at Gud ved
Mirakler skulde giøre ham riig. Men lad os
spørge ham, om Tilstanden efter Livet ikke og kan
beroe paa visse Midler, om en Siel, som hand¬
ler mod sit bedre Vidende, kan vente at blive lyk¬
salig? om der ikke kan være en Ulyksalighed efter
Livet, som er lige saadan en Følge af Midlernes
Forsømmelse, som Fattigdom er en Følge af Lad¬
hed, og Sygdom af slet Diet? Nei, svarer han;
salige maae alle blive uden Midler, og førend han
nægtede dette, før skulde han endog troe Mirak¬
ler.
En Frietænker skulde troe, at alle blive
lyksalige efter Livet? Ja, hvorfor ikke det, den¬
ne Lærdom er jo meget angenem, og den tillader
enhver derfor at leve som han vil. - - Men
den er taget af Aabenbaringen. - - Af den
Aarsag troer Frietænkeren det ikke. Det kommer
