244
an paa, hvad for en Philosophie der er i Moden
Efter den Cartesianske vare alle Dyrene Maski¬
ner, og i den Tid troede ingen Frietænker, at Men¬
nesket havde en Siel. Den Lærdom om Mo¬
naderne har endelig bragt det saa vidt, at man nu
troer, at hele Naturen er besielet, og at ikke Sie¬
lene alene, men og alle enkelte Substancer ere
uforgiengelige. Saa længe denne Philosophie
varer, bliver der mange Frietænkere, som troe en
Udødelighed, men de antage derfor ikke en dobbelt
Tilstand efter Livet. Her i Verden tilstaae de
vel, at nogle ere lykkelige og andre ulykkelige;
og naar man spørger dem hvorfor? svare de, at
nogle have fortient det, at andre ere det for det
almindelige Beste, for Verdens Fuldkommenheds
Skyld. Men sagde man i det samme, at dette
almindelige Beste kunde maaskee og udkræve, at
de, som ved deres Forhold fortiente det, bleve
ulyksalige efter Livet, da er en Frietænker efter
sine Grundregler forbundet til at nægte denne Føl¬
ge, hvorfor, fordi den kunde bevise noget i Re¬
ligionen.
En philosophisk Frietænker troer ikke let,
at Gud giør noget af Materien ganske til intet.
Han troer, at alting i Naturen lever, at det for¬
andres uden at forgaae, at Forraadnelsen selv er
en Virkning af en levende Kraft, som efter Op¬
lesningen bliver tilbage i ethvert Støv. Men
