245
iblant dem, som tænke saaledes, ere der dog man¬
ge, som troe, at denne Regel ikke har Sted i
Henseende til de tænkende Væsener; disse, mene
de, ere de eneste, som forgaae, og som ikke blive
bestandige uden i deres Arter. Gud har altsaa
efter deres Meening skabt alting for Evigheden,
uden de Væsener alene, som tænke og fornemme.
Silkeormene og Sommerfuglene skifte Legeme,
Sæden beholder i Forraadnelsen selv en Kraft til
at udspire igien. J alt dette finder Fornuften
ingen Vanskelighed, og dog maae denne samme
Fornuft i en Frietænker være stærk nok til at belee
alle dem, som troe, at Gud kunde have forundt
den menneskelige Natur en Fuldkommenhed, som
ligner den, hvilken vi erfare hos Ormene og i
Sæden.
No. 174.
Fredagen den 17 September. 1762.
E¬
r det Under, om vi finde mange Urigtigheder
i Sædelæren, saa længe de første Begreber
om Dyden endnu ere saa ubestemte? Nogle sæt¬
te den i de udvortes Handlinger alene, andre i
