252.
fornødne Reformation, foredroge denne vigtige
Sandhed paa en Maade, som er overrensstem¬
mende baade med Guds aabenbarede Ord, og med
den rette Socratiske Philosophie. Men siden
opstod i denne samme Kirke en Sekt, som meget
ligner den Cyniske. Jeg behøver ikke at nævne
den; det er nok at sige, at disse Folk finde lige saa
besynderlig en Lyst i at give sig selv foragtelige
Navne, f. Ex. af Orme og Madiker, som de
Cyniske Philosopher, der kaldte sig Hunde.
Jeg troer gierne, at mange af dem meene de
vel.  De tænke maaskee, at, om de end deri gik
for vidt, kunde det dog ikke være det høieste Væ¬
sen saa ubehageligt, at de havde for ringe, som
om de havde for høie Tanker om sig selv, og dette
kunde man og gierne tilstaae dem, saa længe de
kuns ikke lode sig forlede til at ringeagte de Ting,
som Skriften selv agter saa høit, som Viisdom
og Dyd. Det var forgieves, at vilde overtale
dem med menneskelige Grunde. Jeg vil kuns
spørge, om en Christen kan troe, at det er tilladt
og anstændigt at tale saaledes om et Kreatur, som
Skriften selv siger at være skabt efter Guds Bil¬
lede, som endnu ikke ganske har tabt dette Bil¬
lede, og som daglig bør fornyes dertil, for en¬
gang fuldkommen og uden al Smitte at faae det
igien. Saadan en selv udvalgt Ydmyghed, hvor¬
ved Mennesket dog efter deres egen Tilstaaelse
