253
intet kan giøre til sin Retfærdiggiørelse, skulde
den ikke hindre os i den daglige Fornyelse, og
formindske den billige Høiagtelse, som vi bør ha¬
ve for det Guds billede, som vi bære, og som
efter Skriftens Vidnesbyrd bestaaer i Sandhed,
og Hellighed?
Den værste Følge af denne Yderlighed er,
at saadanne Folk overtræde Kierligheds Lov, ikke
alene i det, at de selv ringeagte og forsømme Plig¬
terne, men og derved, at de dømme ilde om an¬
dres beste Gierninger, og med al deres store Yd¬
myghed tilegne sig en Ret, som alene tilkommer
Gud, at dømme om Hiertet og Hensigterne. Det
besynderligste er, at disse samme Feil begaaes af
et andet Slags Mennesker, som ellers ere meget
adskiellige fra hine. De, som nægte Guds aaben¬
barede Ord, og troe, at de naturlige Kræfter ale¬
ne ere tilstrækkelige til at forarbeide Menneskets
Lyksalighed, forringe selv allermeest denne Na¬
tur, ved at giøre al menneskelig Kundskab og Dyd
til Forfængelighed, og de Lastefulde, de, som ikke
engang iagttage den udvortes Ærbarhed, og de
naturlige Pligter, hvor tilbøielige ere ikke de til
at finde Feil og Skrøbeligheder hos alle dem, som
giøre noget Godt? Naar de ikke finde noget at
udsætte paa Gierningen selv, forklare de den efter
egennyttige Hensigter, og tænke derved at kunne
undskylde deres egne Laster, ligesom om de Men¬
