255
af ham; men hvorledes denne Naade forhverves,
ved hvilke Midler og i hvilken Orden, det lærer
os Guds aabenbarede Ord alene. Og ligesom
det i den Lærdom om Christo giver os en nye og
høiere Anledning til at erkiende Guds Naade og
vort eget Intet, saa giver det os og derved tillige
en stærkere bevægende Grund til Dyden, og for¬
sikrer os om en nøiere Medvirkning af Gud, baa¬
de til at kunne og ville giøre det, som er ham
behageligt.
Naar vi samle alle disse Egenskaber, som
udkræves til en sand Dyd, see vi let, at der maae
findes mange Ufuldkommenheder i vore beste
Handlinger, at man ikke kan slutte af det Udvor¬
tes alene, og at ethvert Menneske kan kuns døm¬
me sig selv. Kræfterne, Kundskaben og Leilig¬
heden ere saa forskiellige, at det er os vanskeligt
nok at bestemme, hvorvidt Graderne af vore egne
Forbindelser gaae, at adskille det, som er en Virk¬
ning af Naturel og Vane, fra det, som kommer
af Valg og Overlæg; Hensigterne ere i andres
Handlinger altid skiulte for os, og ere de vel no¬
gen Tid ganske aabenbare i vore egne? Hvor tidt
forleder Egenkierlighed os ikke til at ansee de
Handlinger for Virkninger af Nidkierhed, som vi
ved nøiere Undersøgning finde at have meere deres
Grund i Ære, Frygt eller Undseelse? Vi bør
derfor dømme ganske anderledes om Dyden, naar
