258
meente Bonden, om det, som hans Byemænd
fortalte ved sidste Gadestævne, bleve J kiede af
os, og holdte os for grove Folk. Og vi andre,
i det mindste jeg, jeg holdt det aldrig ud, at kom¬
me ofte i et Selskab, hvor man afmaalede hvers
et Ord enten efter Modens eller efter Kritikens
Regler. Jeg tilmaalede Eder mine Vare i Un¬
zer og Qvintin, og gav Eder Brøkregninger paa
75 Sk. saa længe, indtil J lode af at plage mig
med saadanne Haartløverier. Vore Forretmin¬
ger i Staten ere saa adskillige og tillige saa nød¬
vendige, at hvad der kan interessere os alle, maae
være Ting af almindelig Nytte; og da Høflighed
udkræver at tale om det, som interesserer andre i
Selskabet, maae vore Samtaler og i det mindste
gaae ud paa saadanne Ting, som ere baade al¬
mindelige og nyttige. Jeg siger almindelige,
fordi det stred og mod Selskabets Love, om no¬
gen af os vilde indlade sig saa vidt i detatl af
sine Forretninger, at han blev ganske uforstaae¬
lig for de andre. Vi have, som gode Venner,
kuns een Jnteresse, og for at stadfæste dette Ven¬
skab, maae vi søge at blive enige om saadanne
Grundregler, at vi kunde baade forstaae og for¬
drage hinanden.
Man undersøgte, hvilke disse Grundregler
skulde være, og Selskabet blev enig deri, at det
ikke kunde være andet end Lovene. Disse ere
