200
allerede til nogle hundrede. Jblant disse ere baa
de Herrer og Fruer af Stand, Præster og lærde
Folk, Borgere af alle Classer, saavel dem, hvis
Caraktererer eller adelige Frieheder ikke tillade
dem at arbeide, som andre, der virkelig drive
borgerlig Næring, som Kiøbmænd, Haandverks
Folk og Kræmmere, ja endog nogle Bønder;
hvormed skal jeg underholde alle disse Folk? med
Afhandlinger om Moder, om Smagen, om lær¬
de Sager, om nye Befordringer, Giftermaale
og Dødsfald, om Aktiernes, Varenes og Vexler¬
nes Priser, om Hestehandelen og Qvægsygen?
Det, som interesserer een Læser, skulde være kied¬
sommeligt for alle de andre.
Selskabet, og fornemmelig Kiøbmanden,
har endelig lært mig den store Konst, som hidind¬
til har været skiult baade for vore artige Mands¬
Personer, og for dem, som kalde sig skiønne Aan¬
der. Konsten er denne: Man maae være Stats¬
mand og Lovkyndig, baade for at vide at leve, og
for at skrive vel. J disse Videnskaber alene fin¬
der man Materie til almindelige Samtaler, som
interessere alle. Det er ikke hos Bussy og Ra¬
butin, ikke hos Moliere og Boileau, ikke hos Ad¬
dison, Swift, Rabener og og Gellert, men i
Solons og Lycurgs Skole, at man lærer at un¬
derholde et heelt Selskab, hvor stort det endog er,
