201
og at giøre baade Læsere og Tilhørere af alle
Stænder opmerksomme.
Hvilken Forandring, tænkte jeg, skal den¬
ne vigtige Opdagelse ikke stifte i alle Folkes Leve¬
maade. Jblant saa mange lærde Damer, hvor¬
af nogle have været philosophiske nok til at stifte
nye Sekter i Religionen, andre graduerede Læ¬
ger, nogle læst offentlig over Naturlæren, andre
stærke i de lærde Sprog, har man endnu ikke kiendt
mange, som have bragt det saa vidt i den Konst,
som alle Fruentimmer dyrkede i Lacedæmon, og
som var det eneste, hvilket man hos dette Folk
kaldte Lærdom og Levemaade. Nu derimod, sag¬
de jeg, skal et Fruentimmer, som har Levemaa¬
de, holde det for større Skam at ikke kiende Locke
og Fenelon, end at ikke kunde danse. Kiønnet
skal rose sig mere af en Mad. de Beaumont, end af
mange Daciers og Chatelets. En Mandsper¬
son maae kunde tale nok saa vel om Klæder og
Skuespil; han maae vide Navnene af alle de nye
Danse, og forstaae alle Spil; han skal derfor
ikke behage. Dersom han ikke veed at underhol¬
de et Selskab af Fruentimmer om Lovene af Bør¬
netugten og Huusholdningen; skulde de sige, at
han ikke veed at leve, fordi han ikke forstaaer at
tale med Folk om saadanne Ting, som meest in¬
teressere dem.
